Grundejerforeningen Gammelgab går tilbage til begyndelsen af 1970érne, hvor også de fleste af de 31 matrikler blev bebygget. I dag er grundejerforeningen på alle måder fuldt udbygget med
gode vejforhold, offentlig kloakering og en velfungerende grundvandssænkning.
Under indtryk af klimaforandringerne har vi i desuden langs foreningens østlige, sydlige og delvis vestlige
skel fået anlagt ca. 800 m gode, dybe afvandingsgrøfter. Vi forventer med dette tiltag at være sikret mod betydeligt øgede regn- og grundvandsmængder mange år frem.
Fibernet
I 2006 førte Sydenergi fiberbredbånd ind i området, så nu kan enhver grundejer få indlagt en kraftfuld
fibernetforbindelse, der giver mulighed for en hurtig internet-, telefon- og tvforbindelse via Stofa
Færdsel på Brudbjergvej
Den maksimale hastighed på Brudbjergvej er 20 km. Det beskytter børn, voksne og dyr. Dertil kommer, at slidtagen på vejen mindskes betydeligt,
og at vi i den tørre tid undgår at få hvirvlet en masse vejstøv op.